01.09.2008   |   Tyskland

"Passion for Plastics" – Vink Kunststoffe

Efter dette motto handler Vink Kunststoffe GmbH med plastdele og halvfabrikata. De fleste bearbejdes først individuelt – bl.a. med save fra P-serien.

"Den kundespecifikke materialeforberedelse er vores vigtigste salgsargument."

Philippe Malmendier, leder af Indkøb & Logistik, Vink Kunststoffe

International anvendelse

Afdelingen i Esslingen af det Europa-baserede handelshus Vink Kunststoffe GmbH køber og distribuerer halvfabrikata af alle slags. Omkring 30.000 produkter er permanent på lager. Størstedelen af alle materialer bearbejdes før videresalg – således foregår tilskæringen individuelt og med det samme. For at yde denne service med høj kvalitet besluttede Vink i Esslingen sig for tre Holzma pladeopdelingssave: En HPP 510 P og to HPP 380 P. I dag foregår tilskæringen meget fleksibelt på tre forskellige save.

 

Brugerspecifikke tilskæringer på bestilling

Plader, folie, stave, rør, armaturer, beslag og et bredt sortiment af tilbehørsdele – det er, hvad Vink Kunststoffe handler med i hele Europa. Det særlige ved denne portefølje: Størstedelen af alle dele bearbejdes individuelt før levering – bl.a. på forskellige pladeopdelingssave. 

Som handelshus i hele Europa køber og distribuerer Vink Kunststoffe halvfabrikata af alle slags. Handelshuset har mere end 30.000 produkter på lager. "Og det vi ikke har, det finder vi", siger Philippe Malmendier, leder i Indkøb & Logistik. Størstedelen af alle materialer bearbejdes inden videresalg. Det kan være tilskæring af plader og rør eller CNC-bearbejdning med boring og fræsning. I nogle lande overtager Vink, i tæt samarbejde med kunden, også produktionen af det endelige produkt.

Udover individuel behandling er hurtig levering afgørende: "Hvis du bestiller inden kl. 14, leverer vi normalt næste dag", siger Malmendier. "Derfor har vi opbygget vores eget lukkede distributionsnetværk."

Producenten havde derfor meget klare ideer om, hvad den nye pladeopdelingssav skulle kunne præstere mht. pladetilskæring. Først og fremmest var det vigtigt, at den kunne klare den brede vifte af materialer. Desuden var det til tider meget store plader, der skulle deles – enkeltvist eller i pakke. "Derudover ønskede vi selvfølgelig det ideelle forhold mellem pris og ydelse og den nyeste teknologi," fortæller Malmendier. Efter at have sammenlignet forskellige leverandører besluttede de sig for saven fra Holzma. "Tilbuddet og idriftsættelsen var overbevisende. Maskinen opfyldte simpelthen alle kriterier", begrunder han valget. "Og vi var meget heldige med kontaktpersonen, fordi vi følte os forstået og i gode hænder." I dag kører saven ved fuld hastighed i etholdsdrift.

Med de nye lokaler for handelshuset i Esslingen blev de to nye pladeopdelingssave, en HPP 510 P og en HPP 380 P, installeret. For nylig blev endnu en HPP 380 P tilføjet, så der i dag er mulighed for fleksibel tilskæring på tre forskellige save. Begge savmodeller er i stand til at tilpasse sig de forskellige materialer - endda automatisk via maskinstyringen Cadmatic, hvor snitparametrene for de forskellige plastmaterialer er gemt. Således ændres bl.a.
fremtrækket til savvognen og skærehastigheden med et tryk på en knap.

Minimalsmøringen sikrer en høj snitkvalitet. Den anbringes - nøjagtigt doseret og uden rester - på klingen vha. tre dyser og har en kølende effekt under skæreprocessen, så den forhindrer at materialet smelter ved de skårne kanter. Med en snitlængde på 4.300 mm kan der også bearbejdes plader i store størrelser med begge save. Tilskæringen af meget høje plader eller pladepakker gøres mulig med savklingeoverstande på 125 hhv. 95 mm. Også savning af smalle strimler eller rensnit klares uden problemer. På den måde anvendes dyrt materiale optimalt. 

Digitalt netværk mellem internationale lokationer
Fordi der nu er installeret pladeopdelingssave med det samme eller lignende udstyr i mange af de europæiske afdelinger, opstod et genialt koncept for kapacitetstilpasning:  De fleste europæiske huse er forbundet via netværk. Hvis en afdeling har meget travlt eller ikke får leveret materialet, producerer vi opgaven for kunden omkostningsneutralt på et andet sted i Europa", forklarer Malmendier.

Et vigtigt hjælpemiddel i den forbindelse er optimeringssoftwaren Cut Rite, som er installeret på de fleste lokationer. Med dette program genererer man, under hensyntagen til tids- og affaldsfaktorer, en færdig skæreplan. Planen omfatter al relevant information for klargøring og opdeling. Hertil hører dele, plader, format og farve og også andre faktorer som f.eks. rensnit eller nye rester. Skæreplanen går direkte fra kontoret til pladeopdelingssaven i bearbejdningen. Alle processer på saven kan følges i 3D-tilstand på monitoren i realtid. "Optimeringen foregår hos ordregiveren. Og så kommer planen derfra til saven i partnervirksomheden", beskriver Malmendier processen på tværs af lokationer. Savene betjenes udelukkende af specialister: "Vi bruger vores lagermedarbejdere, som har arbejdet for os i mange år og har en masse erfaring med plast", siger Malmendier og understreger betydningen af ​den menneskelige faktor. "Hver plasttype har sin egen spån- og rilledannelse, har sin egen termiske adfærd og andre egenskaber. Hvis medarbejderen ved saven ikke ved dette, bliver det dyrt."

Trods automatiseringen: Gode medarbejdere har aldrig været i så høj kurs som i dag
Det faktum, at personalet ikke havde erfaring med brugen af netop denne sav, så han ikke som et problem: "Styringen og savens funktioner er meget intuitive. Det var for os et vigtigt kriterium, for ellers kunne anskaffelsen ikke svare sig." For at komme hurtigt i gang gennemgik enkelte salgsmedarbejdere og den kommende operatør en uddannelse og gav derefter deres viden videre til deres kolleger. "Desuden kunne vi hurtigt få hjælp til spørgsmål via en servicehotline", fortæller Malmendier om opstarten. "Hjælpen til opstarten var for os et meget vigtigt købskriterie."

 

International brug af pladeopdelingssave

For at sikre levering af kundespecifikke tilskæringer på meget kort tid installerer Vink Kunststoffe pladeopdelingssave fra Holzma i næsten alle europæiske lokationer. Fordelen ved denne leverandørspecifikke strategi er også producentens vigtigste salgsargument: Kundespecifikke tilskæringer af meget forskellige materialer kan klares på alle lokationer. Producentens kunde modtager inden for meget kort tid de bestilte specialfremstillede varer. 

Udgivet i Plastverarbeiter, september 2008. Holzma takker de ansvarlige redaktører Susanne Zinckgraf og Klaus Schöffler. Vi takker også vores kunde VINK Kunststoffe GmbH.
Billedrettigheder: Plastverarbeiter/Zinckgraf, Schöffler og Holzma

Tilbage til listen