Skip to content
Plattenaufteilsäge HPS 320 flexTec im Einsatz bei Schuon

Fuldautomatisk pladeopskæringssav hos møbelproducenten MS Schuon

>

15.09.2017   |   Tyskland

  • Med sugetraversen griber robotten det, som saven skærer af, eller som banen til manuelle rester bringer ...
  • ... og fører det tilbage igen bag saven, til tværtransportøren, til emnebufferen eller til udløbsbanen
  • Maskinføreren skal kun afstable

En artikel fra fagmagasinet DDS, maj / 2017. <link http: www.dds-online.de technik maschinen-werkzeuge plattensaege-2>Her kan artiklen læses på DDS-Online. 

Pladeopskæring er en krævende opgave. For det første er pladerne store og tunge. For det andet kræver det høj koncentration at få præcise skæreresultater. Hos MS Schuon er det en robot, der styrer saven – dansende let. Den arbejder effektivt og pålideligt.

Hos møbelfabrikant og -leverandør MS Schuon drejer robotten ihærdigt frem og tilbage, griber med sin sugetravers det emne fra trykbjælkesaven, som denne netop har skåret fra, og lægger det på plads på forskellige pladser. Af og til griber den fat i et reststykke, som maskinføreren har kørt ind fra banen helt til højre. Når en halvformatsplade er færdigopdelt, henter det automatiske lager den næste. Robotten vender lange strimler 90° og lægger dem på tværtransportøren bagved til højre. Når halvformatspladen er skåret i strimler, og maskinbordet igen er frit, skubber tværtransportøren den ene strimmel efter den anden op på maskinen og giver den videre til programskyderen for fuldautomatiseret tværopdeling. Robotten griber de færdige opskårne dele og reststykker til det manuelle lager og lægger dem på udløbsrullebanen foran til højre, hvorfra maskinoperatøren afstabler dem. En etiketteringsstation sætter en stregkode og klartekst på alt, hvad der forlader anlægget. De opskårne emner, der skal skæres efter en ekstra gang, lægges af robotten enten direkte om bag saven til programskyderen eller parkeres først i mellembufferen på broen over trykbjælken. Større rester fører programskyderen tilbage til det automatiske lager.

Cellen programmerer sig selv

Maskinoperatøren tager sig som regel kun af afstablingen. Han programmerer hverken saven eller robotten. AV-systemet har optimeret opskæringsplanerne med Cut Rite og overdraget dem til lagersoftwaren i den planlagte bearbejdningsrækkefølge. Lager og sav tager sig i fællesskab af alt andet. I presserende tilfælde kan maskinoperatøren skubbe ordrepositioner fremad med musen på lagerets styreskærm. I 2015 besøgte møbelfabrikanten Ligna og købte ved Homag-standen begejstret på stedet den udstillede »HPS 320 FlexTec« samt pladelageret »TLF 411 ProfiLine«, byggede en hal til dem og tog anlægget i brug sidste sommer. Det kører i toholdsskift, opskærer dagligt 100 halvformatsplader og får omkring 1400 pladetilskæringer ud af dette.

Ydeevnen på HPS 320 FlexTec afhænger af skæreplanerne. Homag angiver op til 1500 tilskæringer pr. skiftehold. Til det arbejde, som FlexTec i dag klarer for Schuon med kun én mand, var der tidligere beskæftiget to medarbejdere med to save. MS-Schuon er leverandør til møbelindustrien og snedkerier og har over 100 medarbejdere. Deres fokus er laminering af træmaterialer med glatte og dybmatte kvalitetsoverflader. Af disse materialer samt glas- og aluminiumsmaterialer fremstilles møbelfronter, der allerede ved styktal 1-ordrer leveres til kunden i det bestilte antal i løbet af få dage. MS Schuon leverer både fronter til et enkelt køkken til snedkeren og store mængder, i det bestilte antal og just-in-sequence, til møbelindustrien. Med moderne maskiner, laserkantning og en speciel fremstillingsproces til splintfrit glas og keramikmøbeldele kan leverandøren hurtigt levere kvalitetsmøbeldele til sine kunder.

Cellen betaler sig

Direktørerne Bettina og Phillip Schuon er glade for tilskæringscellen: »Vi kan have tillid til, at alt bliver tilskåret komplet, præcist og til tiden. Investeringen har betalt sig: Vi kan hurtigere og just-in-time realisere kundeønsker med lav lagerbeholdning. Derudover kan vi bruge en medarbejder pr. hold til andre opgaver. Vi kender lagerbeholdningen og skal ikke længere lede efter plader.«

 

fotos: magasinet DDS / Georg Molinski

„Vores nye opskæringsenhed med pladelager, sav og robot arbejder pålideligt, præcist og effektivt. Den har øget vores rentabilitet og styrket vores position på markedet.“

Bettina og Phillip Schuon, direktører for virksomheden MS-Schuon GmbH

Tilbage til oversigten

Sådan producerer dine kolleger

Du vil måske også kunne lide