|   Schopfloch   |  Tyskland

Forberedt til nye trends: Fleksible kantløsninger til håndværk og industri

På LIGNA fremviser kanteksperterne fra HOMAG et sandt festfyrværkeri af nye løsninger!

  • Premierer for håndværksindustrien, specielt i begynderklassen
  • Premiere på den nye EDGETEQ S-500-serie til virksomheder med højere effektivitetskrav inden for håndværk og industri
  • Premiere på den nye EDGETEQ S-800-serie til den effektive møbelproduktion
  • Hurtigt skift af 3 kantlimningsprocesser
    manuelt på: EDGETEQ S-380 profiLine og EDGETEQ S-500
    automatisk på: EDGETEQ S-500 profiLine
  • Netværksforbundet anvendelse af kantlimemaskiner i celler fra begyndermodellen til teknisk avancerede enheder

Alle HOMAG-kantlimemaskiner præsenteres i hal 14 i en gruppe på fire forskellige produktionskoncepter eller i et specielt teknologiområde til kantbearbejdning. Alle maskiner fra og med EDGETEQ S-240, model

Premiere: Ny begyndermodel EDGETEQ S-240 – giver større fleksibilitet takket være akseindstillingen

En høj grad af variation i design og materiale, kombineret med ofte skiftende profiler på kanterne – til disse ønsker tilbyder HOMAG i kantlimemaskinernes begynderklasse den nye EDGETEQ S-240, model 1240. Den er helt ny i HOMAG-produktsortimentet og kan ses første gang på LIGNA.

Disse kantlimemaskiner indeholder allerede i basisversionen et stort omfang af automatiseringer. Automatiseringer, f.eks. i trykzonen, på kapaggregatet, på planfræseaggregatet og på formfræseaggregatet med to motorer, medfører en betydelig forenkling og tidsbesparelse ved omstilling. Med aggregaternes akseindstillinger kan der hurtigt og effektivt foretages individuelle tilpasninger.
Det overliggende klæbemiddelpåføringssystem QA65N med enkel rengørings- og tømningsfunktion anvendes til kantlimningen. Systemets særlige belægning giver mulighed for forarbejdning med alle typer klæbemidler, herunder PUR.
I færdigbearbejdningsområdet skiller flertrinsziehklingeaggregatet sig frem for alt ud med to forskellige profiler. Det kan i fuldt omfang betjenes og indstilles individuelt fra powerTouch-styringen.

Førstegangspræsentation: Bredere kanter og to limningsprocesser med EDGETEQ S-200, model 1130 FC

Denne model i begynderklassen fra HOMAG kan fra og med LIGNA bearbejde kanter med en tykkelse på op til 6 mm og emner med en tykkelse på op til 60 mm. Som noget nyt i denne serie fås et airTec-aggregat som ekstraudstyr. Ud over klæbemiddelpåføringen med limrulle (også til PUR-forarbejdningen) kan den optiske nulfuge nu også produceres vha. reaktivering af den varme luft. Begge systemer kan anvendes fleksibelt efter behov. è På LIGNA: En del af værkstedskonceptet "Introduktion til digitaliseringen"

PUR-forarbejdning samt flertrinsteknologi: Større fleksibilitet

EDGETEQ S-300, model 1440 E er det helt rigtige til brugere, som kører forskellige profiler på emnet og således har brug for øget fleksibilitet.

Ved kantlimning har tømreren i magasinområdet følgende mulighed: Han kan arbejde med klæbemiddelgranulat eller klæbemiddelpatroner. Klæbemiddelpåføringssystemet QA65N, som nemt kan indstilles via styringen og giver mulighed for en programstyret tømning og rengøring, kan fyldes manuelt med granulat – EVA eller PUR. Alternativt kan klæbemidlet tilføres påføringsenheden via en smelteenhed. Smelteenheden er designet til forarbejdning af

PUR-klæbemiddel og har en smelteeffekt på 2,5 kg/t. Denne teknologi er ny på EDGETEQ S-300-serien og har hidtil kun kunnet fås til kantlimemaskiner i højere klasser.

Ligeledes kan vi fremhæve den høje grad af automatiseringer. Således kan f.eks. indføringslinealen eller højdeindstillingen indstilles via touch-funktion på styringen. Med flertrinsfræseren og flertrinsziehklingen kan der nu anvendes to fuldt automatiserede flertrinsaggregater.

Alle gode gange tre: 3 processer til kantlimning og 3 flertrinsaktiverede aggregater

Perfekte fuger, enkel håndtering og fuld automatisering udmærker sig ved EDGETEQ S-380 profiLine.

Kombinationen af airTec-aggregat til reaktivering af den varme luft, EVA-Quickmelt-forsmelteenhed til granulat og PUR-smelteenhed til forarbejdning af klæbemiddelpatroner er i denne sammenstilling en nyhed. I det videre bearbejdningsforløb tydeliggøres maskinens fulde automatisering.  Flertrinsteknologien anvendes på fræseren, formfræseren og ziehklingen. Kunden har med flertrinsfræseren valget mellem to forskellige profiler eller planfræsning. Med flertrinsziehklingen er der to forskellige profiler til rådighed. Alt dette kan indstilles med et tryk på en knap. For at sikre en kontinuitet i produktionen og i processen bliver formfræseren også gjort til et flertrinsaggregat. Dette opnås med et værktøj, som nemt kan omstilles under et produktionsstop. Der er sluttet en LOOPTEQ-tilbageføring til maskinen for at give en rentabel enkeltmandsbetjening og gøre håndteringen optimal.

På LIGNA: En del af det ”Netværksforbundne, digitale værksted”

Premiere: Øget fleksibilitet som følge af ny konstruktion og flere aggregater – ny EDGETEQ S-500-serie

HOMAG-kantlimemaskinerne i den nye EDGETEQ S-500-serie byder på mere udstyr og således også øget fleksibilitet med fremføringshastigheder på 20, 25 og 30 m/min. Begynderklassen fås nu også med aggregater fra andre serier. Dermed kan EDGETEQ S-500-maskiner nu bestykkes med flertrinsfræseaggregat MS40, med multifunktionsformfræseaggregat MF60 Servotrim, med finfræseaggregat BF40 og flertrinsziehklingeaggregat MZ40.

Pladsbehovet for det nye limaggregat AG12 er i Basic-version nu mindre. Allerede i denne Basic-version kan man arbejde med enkeltstrimler op til 12 mm som standard. Håndteringen af påføringsenheden ved skift af klæbemiddel og farver er gjort mere enkel og giver mulighed for at tømme påføringsenheden i maskinen. Den pneumatiske rengøring af limvalsen og den automatiske lukning af doseringsventilen i tilfælde af strømsvigt er ligeledes standard. En udsugningsskærm – både ved EVA- og ved PUR-forarbejdning – bortleder specifikt klæbemiddeldampe.
Der kan arbejdes med kanthøjder på 12-65 mm i alle limaggregater. Fleksibilitet ved trange pladsforhold opnås via frit kørbare, vandrette rullevogne, der fås som ekstraudstyr.
Fluidforsyningen, dvs. forsyningen med slipmidler, glidemidler, antistatiske midler og rengøringsmidler er nu centralt placeret uden for maskinen. Den optager alt i alt mindre plads, muliggør anvendelse af større beholdere (10 l), er lettere tilgængelig ved udskiftning af beholder, og fyldstandene er mere synlige.
En nyhed er samtidig placeringen af notaggregatet ved udføringen. Dermed forhindres det, at emner, aggregater og aftastninger bliver snavsede ved færdigbearbejdningen af kanter.
En senere eftermontering af aggregater på maskinerne er med det nye hulraster blevet nemmere og giver endnu bedre investeringssikkerhed.

På LIGNA: 2 EDGETEQ S-500 med forskellig aggregatbestykning og forskellige fremføringshastigheder

Begge kantlimemaskiner er udstyret med et luftpudebord – for nemmere emnehåndtering – samt automatisk indføringslineal, den nye fluidforsyning, med fugefræseaggregatet S2 (Basic eller Performance) og emneforvarmning. I den videre bearbejdningsproces adskiller maskinerne sig endnu mere.

EDGETEQ S-500 med fremføringshastighed 20 m/min.

Med det nye limaggregat AG12 Basic kan der arbejdes med PUR-klæbemiddel. I området omkring efterbearbejdningen anvendes særligt aggregater, der for første gang fås til denne serie: flertrinsfræseaggregatet MS40, multifunktionsfræseaggregatet MF60 Servotrim og flertrinsziehklingeaggregatet MZ40.

EDGETEQ S-500 med fremføringshastighed 25 m/min.

Det nye limaggregat AG12 kan efter behov anvendes med EVA-klæbemiddel med en smelteenhed til to farver og en smelteeffekt på op til 12 kg/time eller med PUR-klæbemiddel med en smelteenhed og en smelteeffekt på op til 6 kg/t.
Maskinens tredje kantlimningsproces er nulfugeteknologien airTec.
Dermed kan man anvende omkostningseffektiv EVA til en lang række korpuskomponenter, mens PUR anvendes der, hvor der er brug for temperatur- eller fugtbestandighed. Især når det drejer sig om udseende, er der mulighed for nulfugeprocessen airTec – f.eks. ved produktion af fronter.
For at lette omstillingen har kantmagasinet en automatisk kanthøjdeindstilling.
Gennemprøvede aggregater fra vores aggregatmodulsystem sørger for den perfekte finish: Fra kappeaggregatet PK25 via formfræseaggregatet FF32 med fire motorer til multiziehklingen MN21.
Fra og med LIGNA kan formfræseaggregatet FF32 udstyres med automatisk skift af 3 profiler.

Det automatiske skift af EVA, PUR og airTec – ikke kun i den netværksforbundne, individuelle produktion

Den, som udnytter det voksende antal forskellige materialer til at score point på individualitet i forhold til kunderne, søger efter muligheder for at spare tid og omkostninger. Dette finder vedkommende i det hurtige skift af kantlimningsproces uden manuel indgriben. Til den netværksforbundne, individuelle produktion med skiftende kantlimningsproces i batchstørrelse 1 er det automatiske skift en forudsætning og kan ses på LIGNA på

EDGETEQ S-500 profiLine.

 profiLine-maskinen er udstyret med et airTec-aggregat med rotationsluftopvarmer til optiske "nulfuger” og med to overliggende påføringsenheder – til PUR og EVA. Til opbevaring og forsmeltning af EVA-granulat er der bygget en smelteenhed med granulatbeholder på maskinen. Den eksterne smelteenhed til PUR kan flyttes og står pladsbesparende ved siden af maskinen for at lette håndteringen. Derudover er EDGETEQ S-500 profiLine-maskiner ideelle til brug i den individuelle produktion, fordi de frit kan sammensættes og anvendes rationelt og uafhængigt af materialer.På LIGNA: En del af den "netværksforbundne, individuelle Produktion" 

Premiere: Frihed inden for ydeevne og fleksibilitet ved kantlimning i batchstørrelse 1 – den nye EDGETEQ S-800 profiLine-serie

Den nye ensidede EDGETEQ S-800 profiLine-serie er effektiv, og ideel til produktion på kommissionsbasis. Den arbejder breddeuafhængigt og kan derfor udnyttes meget fleksibelt. Med det nye emnetilførselssystem opnås høje kapaciteter med en fremføringshastighed på op til 35 m/min. Ved denne tilførselsproces er en parallel, vinkelnøjagtig tilskæring ikke nødvendig, da den overtages af formatbearbejdningsenheden. Den høje produktivitet garanteres ligeledes af styringsfunktionen "Omstilling i tidsrummet". Styringen beregner det tidsrum, der er nødvendigt til omstillingen, og spærrer maskinens indføring, så længe omstillingen varer. Det er ikke nødvendigt at køre maskinen tom.

En senere eftermontering af aggregater på maskinerne er mere enkel, fleksibel og giver endnu større investeringssikkerhed med det nye hulraster. Der er ligeledes brug for mindre opstillingsplads, fordi elskabet ved udføringen nu er integreret i maskinen.

EDGETEQ S-800 er udstyret med et fugefræseaggregat med støjskærm, et limaggregat til forarbejdning af ruller med PUR og et magasin med 24 ruller. Belysningen over limaggregatet sørger for en bedre lysstyrke og betjeningsvenlighed. Der er endvidere monteret et laserTec-aggregat til kantlimning i den allerhøjeste kvalitetskategori med nulfugekvalitet. Af patentretlige årsager må laserTec i Tyskland kun anvendes til Rehau-kanter. Fluidforsyningen (det vil sige, at forsyningen af slipmidler, glidemidler, antistatiske midler og rengøringsmidler er placeret uden for maskinen) er lettere tilgængelig ved udskiftning af beholdere, og fyldstandene er mere synlige. I efterbearbejdningen anvendes endvidere højeffektive servoaggregater. Det nye notaggregat SF25 Servo til noter og falser fra oven / neden / siden i batchstørrelse 1 er dobbeltkonstrueret, herunder med mulighed for bearbejdning af Lamello-noter. Notplaceringsoptimeringen sørger for større notafstande fra limfugen. Alle disse bearbejdningsaggregater tillader en hurtig omstilling til stigningen i antal emner pr. skift.

På LIGNA: En del af "Effektiv møbelproduktion"

Tilbage til listen